Vil du give dine elever en anderledes og aktiv måde at arbejde med deres uddannelsesvalg på?

Med Tech Game rykker vi ud på din skole og inviterer eleverne ind i en verden af opgaver, der trækker tråde til fag som teknologi, IT, naturvidenskab, design og kommunikation. Eleverne arbejder i små grupper og løser sjove og udfordrende opgaver, hvor samarbejde og kreativ tænkning er i højsædet.

Undervejs præsenterer vi vores uddannelser på Techcollege: EUD, EUX og HTX. Eleverne får et tydeligt billede af forskellene – og måske et nyt perspektiv på, hvad der kunne passe netop dem. Alt er pakket ind i et spilformat, der skaber energi i lokalet og giver eleverne mulighed for at prøve kræfter med virkelighedsnære emner og opgaver.

Vi sørger for det hele – du skal blot stille et lokale og nogle computere til rådighed. Forløbet er gratis og henvender sig til 8. klasse og opefter.

 

Hvad får eleverne ud af det? 

  • En levende, involverende og aktiv læringsoplevelse, hvor spil og samarbejde følges ad.
  • Mulighed for at opdage egne styrker og interesser inden for tekniske, kreative og naturfaglige fag.
  • Ny viden og inspiration om, hvad Techcollege kan tilbyde.
  • Et sjovt og tankevækkende indspark til uddannelsesvalget – som en del af DinFremtid / AalSkills.

 

Praktisk info – det er nemt at være med
Alt, du skal sørge for, er:

  • Én computer pr. gruppe (2 elever pr. gruppe).
  • To sammenhængende lektioner à 45 minutter.
  • Et lokale med plads til alle deltagere (eller ét lokale pr. klasse, hvis I er mange).
  • Et smartboard eller en projektor til fælles visning.

 

Program
1,5 time med spil, samarbejde og fagligt fokus:

  1. Vi ankommer og stiller op.
  2. Velkomst og intro til Techcollege og de tre uddannelsesveje.
  3. Spilstart! Gennemgang af reglerne for Tech Game – og så går det løs.
  4. Kåring af vinderne og overrækkelse af en lille præmie fra Techcollege.
  5. Tak for i dag.

 

Tilmelding og kontakt
Du kan booke besøget direkte her på siden – eller kontakte Camilla Buch på cabu@techcollege.dk eller 25 26 65 28, hvis du har spørgsmål.

Besøget er helt gratis, og henvender sig til elever fra 8. klasse og opefter.