
Indlæser
Fredag d. 5. december 2025 kl. 08:00 til 13:30
Fredag d. 14. november 2025 kl. 09:00
På jeres skole På jeres skole
Med trailerens mobile værksteder får eleverne en forsmag på hverdagen som mekaniker, hvor de blandt andet kan lære om mekanik og motorteknologi. De kan prøve at skifte hjul, måle kompression på en motor og installere en bilradio – og selvfølgelig få den til at spille. For de ekstra nysgerrige er der også mulighed for at programmere og lege med robotteknologi ved hjælp af Lego Spike, som bringer teknik og innovation i spil på en sjov måde.
Eleverne kan desuden få indblik i smedefaget ved at designe og svejse deres egen mobilholder. Der vil også være aktiviteter som at tegne klodser i 2D og lave en boltsamling, som giver en smagsprøve på arbejdet som teknisk designer og industritekniker.
Techcollege on tour er en unik mulighed for at give eleverne en sjov og lærerig dag, hvor de får mulighed for at udforske tekniske og håndværksmæssige færdigheder gennem praktisk arbejde og kreative projekter. Vi tager uddannelserne ud til jer – og sørger for en spændende dag fyldt med teknik, håndværk og innovative udfordringer.
Formål:
At give eleverne en inspirerende introduktion og indblik i uddannelsen til smed, teknisk designer, person- og lastvognsmekaniker og industritekniker.
At vise eleverne forskellige discipliner indenfor mekanik og konstruktion.
Det praktiske:
Kom i tøj, der må blive beskidt, og vær klar til en sjov og lærerig dag.
Vi glæder os til at besøge jer!
Techcollege
Tlf: +45 25266922
event@techcollege.dk
Techcollege
Tlf: +45 25266922
event@techcollege.dk