ALLskills: Læg matematikken i jorden

Læg matematikken i jorden – og se den komme til live.

Tag dine elever med på en spændende og aktiv dag, hvor de får lov til at opleve matematik i virkeligheden og prøve kræfter med det grønne fag som anlægsgartner.

Gennem praktisk arbejde med måling, nivellering og belægningsarbejde får eleverne en helt ny forståelse af, hvordan matematik bruges i praksis – når man skal planlægge, afsætte og lægge fliser.

Eleverne arbejder i små grupper, hvor de sammen løser opgaver, tegner skitser, måler op og udfører arbejdet i sandkassen. Undervejs vejledes de af faglærere og anlægsgartnerelever fra Techcollege, som hjælper dem med alt fra beregninger til håndtering af værktøj og materialer.

Formål

  • At forbinde teori med praksis og give eleverne indsigt i et håndværksfag, hvor præcision og samarbejde er nøglen til et godt resultat. De oplever, hvordan viden om formler og måleenheder bruges til at skabe noget konkret – og hvordan et stykke matematik på papir kan blive til en færdig belægning i sandet.
  •  At give eleverne en smagsprøve på, hvordan det er at arbejde i et erhverv, hvor præcision, samarbejde og faglig stolthed går hånd i hånd.

Praktisk: 

Kom i tøj, der må blive beskidt, og vær klar til en sjov og lærerig dag. 

 

Mødested: I kantinen (rød prik)

Vi glæder os til at byde jer velkommen!

Information om arrangementet

Dato og tid Onsdag d. 22. april 2026 kl. 08:15 til 14:00

Tilmeldingsfrist Onsdag d. 1. april 2026 kl. 09:15

Sted Techcollege, Struervej
Struervej 70
9220 Aalborg Ø

Arrangør

Techcollege
Tlf. +45 25266922
event@techcollege.dk

Hop til start tilmelding